Roterende rivejern til parmesan – hård ost eller chokolade
Med dette håndholdte og roterende rivejern bliver det nemt at rive parmesan, andre hårde oste og andre ingredienser direkte over dine retter. Rivejernet er perfekt til både pizza, pasta og salater, hvor du ønsker friskrevet ost med masser af smag. Du kan også med fordel bruge det til at rive chokoladeflager til fine hjemmelavede desserter eller kager.
Det smarte design gør det muligt at rive osten hurtigt og jævnt, uden at du skal bruge mange kræfter. Derfor er et rivejern med håndtag et populært valg i både private køkkener og blandt madentusiaster.
Det roterende rivejern egner sig bedst til hårde oste som parmesan, grana padano eller pecorino.
Smart design og nem at bruge
Med den ene hånd presser du osten ned i rivejernet, mens du med den anden hånd drejer på håndtaget. Hurtigt og nemt har du nu helt fint revet parmesan til dine retter.
Om du er venstre- eller højrehåndet betyder ingenting. Selve rivehjulet med håndtag kan nemt tages ud og vendes, og dermed tilpasses til alle.
Rivejernet er også nemt at rengøre, da det kan gå i opvaskemaskinen efter brug. Som altid anbefaler Adlers Madværksted dog, at skærende værktøj IKKE maskinopvaskes.
Materiale: Rustfri stål
Længde: 20 cm
TIP: Skal du bruge en lille, sjov gave til en du holder af? Det roterende rivejern kommer i en lille gaveæske, som gør det mere tiltalende at give i gave.