Tomat-pakke - inkl. tomatpulver, tomat-boost samt mini sigte
Denne pakke er til dig, der elsker at løfte både hverdagsmad og gæstemiddage med små, men lækre detaljer. Pakken består af tre køkkenfavoritter, der tilsammen gør det nemt at give ekstra smag, dybde og et flot udtryk til dine retter!
Tomat-pakken består af:
- Mini sigte i rustfri stål
Et lille, men praktisk redskab til både det salte og søde køkken. Perfekt til at drysse tomatpulver ud over din salat, pizza, pasta, spejlæg eller meget mere. Sigten kan selvfølgelig også bruges til mange andre ting, som f.eks. at drysse flormelis ud over desserter eller mel ud over dit bord, når du skal arbejde med den rå dej.
- Tomatpulver
Tomatpulver har en ren smag af modne tomater - nu i fin pulverform. Hvad enten du drysser det over pizza, frisk pasta, grillede grøntsager, en sommersalat eller et stykke fisk, giver pulveret en umami og sød smag til dine anretninger. Brug mini sigten til at dosere pulveret elegant over retten.
- Tomat-boost bruschetta mix
En super smagfuld blanding ag tomat, hvidløg, basilikum mm., der straks sender tankerne mod Middelhavet. Brug den som rub til kød eller kylling, vend den i salater, eller rør den sammen med olie og lidt vand til en hurtig dip. Den er desuden genial til at give ekstra dybde til tomatsaucer eller som drys på bruschettabrød eller pizza.
Tomat-boost kan blandes til dip, let og hurtigt:
Tag ca. 1/2 dl. tomat-boost og tilsæt ca. 1 dl. kogende vand. Når mix'en er udblødt tilsættes ca. 1/4 dl. god olivenolie, alt efter hvilken konsistens du ønsker. Rør rundt og vent nogle minutter og det er klar til servering.
Smag det hele i ét samlet sæt
Med dette sæt har du alt, du skal bruge for at skabe smagfulde resultater i køkkenet - uanset om du bager, laver gæstemiddag eller bare vil forkæle dig selv i hverdagen.
Hos Adlers Madværksted bruger vi flittigt Tomat-boost til kant-dip til pizza, på et stykke brød med et spejlæg eller blandet i en god salat. Tomatpulveret bruger vi oven på en hvid pizza, for ekstra sødt tomat-finish.